Får medarbejderne ikke brugt optjent ferier fra det korte ferieår, så går fridagene tabt. Det er således vigtigt, at de ansatte er bekendt med reglerne i denne overgangsordning.
I forbindelse med skiftet til den nye ferielov blev der nemlig lavet en overgangsordning med et kort ferieår i perioden 1. maj – 31. august 2021.
Hvis medarbejderen var ansat i hele perioden 1. januar – 31. august 2020, optjente medarbejderen 16,64 feriedage til afholdelse i det korte ferieår.
Hvis en medarbejder ikke holdt alle sine feriedage i det korte ferieår, blev de resterende feriedage automatisk overført til det nye ferieår (med start 1. september), men skal være afholdt senest den 31. december 2021.
”Overførte feriedage fra det korte ferieår har en særlig status, og kan derfor ikke overføres til afholdelse efter den 31. december 2021 eller udbetales. Det betyder, at retten til både feriedagene og feriepengene bortfalder, hvis medarbejderen ikke har holdt feriedagene senest den 31. december 2021,” fortæller Lisbeth Westergaard, jurist i HORESTA.
I forhold til varsling af ferien skal arbejdsgivere være opmærksomme på, at 15 af feriedagene fra det korte ferieår er hovedferie, hvorfor disse vil skulle varsles minimum 3 måneder før. Det er derfor en god idé at få aftalt afholdelsen af denne ferie.
Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende bl.a. ferie ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk ø med restaurantdrift til salg: Se prisen her
04-09-2026
-
HORESTA: Lavere udeserveringsgebyr i København er en vigtig håndsrækning
04-09-2026
-
Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør
04-09-2026
-
Nyt lejlighedshotel med 110 boliger på vej i København
04-09-2026
-
København sikrer flere millioner til store events
04-09-2026
-
Internationalt: Globale fødevarepriser når højeste niveau siden 2022
04-09-2026