Under coronakrisen har bookingportaler tilbagebetalt ”non-refundable”-ophold til kunderne med begrundelsen ”force majeure”, hvorefter hotellerne har hængt på regningen. Det sker på trods af, at det er et forhold mellem hotellet og kunden. Betaler hotellerne ikke, så risikerer de at blive smidt af de værdifulde markedsføringsportaler.
HORESTA havde onsdag taget initiativ til et møde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få styrelsen til at gå ind i de sager, hvor bookingportalerne misbruger deres størrelse og handler i strid med kontraktforhold. På HORESTAs foranledning deltog Dansk Erhverv også i mødet.
HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, fortæller:
”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lyttede til de forskellige eksempler, som vi præsenterede dem for. De tager problematikken alvorligt, og vi er meget tilfredse med, at styrelsen nu vil i direkte dialog med hotellerne for at få afdækket præcis, hvad der er foregået i foråret, og hvad der sker nu,” fortæller hun.
HORESTA reagerede allerede i marts på bookingportalernes praksis, og i regi af den fælleseuropæiske hotel- og restaurantorganisation HOTREC rettede HORESTAs formand Jens Zimmer Christensen henvendelse til Booking.coms direktør Glenn Fogel. Han afviste, at bookingportalen erklærede force majeure på bekostning af hotellerne, og at portalen løbende revurderede kriterierne for at bruge dette ’kort’. Den omtalte praksis stoppede ifølge Booking.com den 6. april.
”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har både fokus på de tilfælde, hvor bookingportalerne laver kontraktsbrud, truer med at smide hotellerne af deres platform eller laver såkaldt undercutting af hotellernes priser. Vi står midt i en coronakrise, hvor alle aktører er hårdt pressede, og i en sådan situation er der større risiko for, at en stor og dominerende aktør misbruger sin position. Derfor er det meget vigtigt, at konkurrencemyndigheden nu vil undersøge de konkrete forhold,” siger Kirsten Munch, der pointerer, at der skal foreligge en individuel vurdering af hver reservation, hvis der skal erklæres force majeure.
Hoteller, der ønsker en direkte dialog med Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, kan kontakte HORESTAs erhvervsjuridisk chef Kaare Friis Pedersen, som vil formidle den videre kontakt.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025