”Kokkeriet åbnede i 2007 og mens alle havde travlt med at lave franske retter, så skilte vi os ud ved at lave danske klassikere i en nyfortolket udgave. Det er blevet vores varemærke, for vi vil vise både turister og de lokale, hvor herligt dansk mad kan være,” siger Sammy Shafi, der er køkkenchef på Kokkeriet.

Men det er alligevel ikke ligefrem hakkebøffer og karbonader, der bliver serveret ved bordet i restauranten, der ligger i Nyboder i det indre København.

”Vi bevarer essensen i retterne og eksperimenterer med smagen og konsistensen i retter fra italiensk salat over til gule ærter og stegt flæsk, som kan komme på en pind i stedet for gemt under litervis af persillesovs. Meningen er, at du efter en mundfuld ikke er i tvivl om, hvilken ret, du lige har spist,” siger Sammy og understreger, at retterne er små sammenlignet med normale danske retter, for ellers kommer man aldrig gennem otte serveringer.

Og det er populært blandt gæsterne, der nu primært består af lokale.

”Før corona var tæt på 100 procent af vores gæster på hverdage turister, men sådan er det ikke mere, og vi gør også meget for at markere os hos de lokale og fortælle om de fordele, der er ved at gå ti skridt og så er du ved en Michelin-restaurant og skal ikke overveje transporten hjem.”



Danske barndomsminder

Men hvor Sammy glæder sig over, at restauranten i den grad har fået fat i lokale gæster, så ærgrer det ham, at det er så svært at tiltrække dansk arbejdskraft.

”Vi er meget glade for at kunne tiltrække dygtige medarbejdere fra Spanien, Portugal og Italien. Men det matcher nu engang vores restaurant at have tjenere, der taler dansk og som kan tale med om første gang de smagte en millionbøf.”

Kokkeriet har netop meldt sig i HORESTA for at støtte op om udfordringen med arbejdskraft og ikke mindst at være del af et vigtigt branchefællesskab.

”Jeg er en trofast læser af nyhedsbrevet, og jeg er enormt motiveret af den kamp, HORESTA har kæmpet for branchen. Organisationen har talt med en stor og relevant stemme i en vigtig tid.”

 

Læs mere om, hvad I kan få ud af et HORESTA-medlemskab her.

Nadeem
Medlemschef
Nadeem Wasi

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Log ind