Fra den 9. til den 15. august kommer rigtig meget i Aarhus til at handle om mad – god mad og gode madoplevelser – når Food Week over syv dage sætter fuld fokus på, hvordan de daglige måltider kan bidrage til livsglæden.
Formålet med Food Week er at få flere til at overveje deres forhold til mad og skabe en mere kvalitetsbevidst tilgang til de daglige måltider. Madfestivalen giver gode oplevelser, som sætter fokus på at spise bæredygtigt, naturligt og lækkert.
”Dette vil vi gøre ved at vise det nordiske køkken frem under festivalen og samle nogle af branchens bedste folk som skaber mulighed for maddebat, erfaringsudveksling og måltidsbegejstring”, skriver foodfestivalen i en invitation, som er rettet mod alle branchefolk.
Festivalen kommer til at foregå rundt omkring i byens gader, men vil især ske på fire lokationer: Salling ROOFTOP, Aarhus Lystbådehavn ved Kystpromenaden, ARoS og i Den Gamle By.
Salling ROOFTOP forvandles til et stort inspirations-område, hvor man både kan lytte, smage og komme helt tæt på de dygtige kokke, bagere, slagtere og madhistorikere, som har gode råvarer, opskrifter, teknikker og madhistorier med. Her kan man f.eks. møde den mangeårige Michelinkok Francis Cardenau, som sammen med producenter fra Norddjursland vil sætte skarpt fokus på lokale kvalitetsprodukter, den helt særlige smag og anvendelse af sæsonens råvarer.
På Aarhus Lystbådehavn ved Kystpromenaden vil Food Week i løbet af ugen fejre byens tilknytning til vandet med oplevelser, smagsprøver, konkurrencer og masser af madaktiviteter. Her kan man både se, smage og købe frisk fisk og jomfruhummere direkte fra kajen, komme ombord på en ægte fiskekutter eller hive en hummer med hjem til en vaskeægte fiskeauktion.
Billetter til Kystpromenaden kan bookes (gratis) på www.foodweek.dk. På Salling ROOFTOP kræver det ikke billet, der møder man blot op.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Pulje fra regeringen: 43 mio. kr. skal sætte skub i lokal turismeudvikling
16-09-2025
-
HORESTA ansætter Jeppe Møller-Herskind som ny direktør
16-09-2025
-
Rasmus Ankersen klar som oplægsholder på HORESTA Årsdag
16-09-2025
-
Amsterdam fordobler hotelmoms i kamp mod overturisme
16-09-2025
-
Fælles hovedkontor i Horsens skal styrke dansk hotelalliance
16-09-2025
-
Sølvmedaljer til dansk kok og tjener ved EuroSkills 2025
16-09-2025
-
Grand Hyatt løfter møde- og eventoplevelser med fokus på velvære og bæredygtighed
16-09-2025