Af Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i HORESTA
Kravet om fremvisning af coronapasset blev lempet fra den 1. august, så danskere og turister nu blandt andet kan tage i forlystelsespark, teatret, på museum og mindre koncerter uden dokumentationen. Dermed nærmer vi os mere normale tilstande, men det er uforståeligt, at serveringsstederne stadig underlægges denne restriktion.
Fra politisk side er det flere gange blevet sagt, at de brancher der fortsat er underlagt coronapas-kravet skal være ’en motor ind i testsystemet’. For det første er over halvdelen af danskerne færdigvaccinerede og hertil kommer alle dem, der har modtaget første stik. For det andet er det uretfærdigt at nødlidende erhvervs produkt viftes som en gulerod for øjnene af danskerne for at lokke dem forbi en poder.
Hvis man ønsker incitament for danskerne til at blive testet eller vaccineret, så er der mange andre måder at gøre det på. Vores erhverv har i forvejen betalt en kæmpe del af regningen, og coronapasset fortsætter med at være et benspænd for vores muligheder for at drive virksomhed.
Ifølge udfasningsplanen forsvinder coronakravet på serveringssteder den 1. september. Der er heldigvis ikke længe til. Men restriktionen koster penge hver eneste dag, og derfor er det vigtigt, at den fjernes nu. Vi har at gøre med virksomheder, hvor nogle har haft penge med på arbejde hver eneste dag i snart 1,5 år, og den gæld skal arbejdes nedbringes. For der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en plan for en udstrakt tilbagebetaling til staten, og det betyder, at der venter datoer med hård kant lige om hjørnet for de udskudte regninger til A-skat og moms.
Indtil nu har sommeren været god for nogle – men bestemt ikke alle. Forretningsgrundlaget skal tilbage i hænderne på virksomhederne, så de har en ærlig chance for at tjene deres egne penge. Det betyder fjernelse af de sidste restriktioner nu.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026