Der er på nuværende tidspunkt 30.000 færre beskæftigede i hotel-, restaurant og turismeerhvervet på landsplan. Værst er det gået ud over hovedstadsområdet og desværre fortsætter den kedelige udvikling. Men hvad vil Regeringen gøre for at genoprette de mange tabte arbejdspladser?
Det er blandt emnerne, når Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i dag skal i samråd om beskæftigelsessituationen i hovedstaden som følge af coronakrisen.
Samrådet er indkaldt af Folketingets Erhvervsudvalg, som også senere på måneden vil gøre status over situationen i turisme- og oplevelseserhvervet, hvor HORESTA er inviteret med.
”Krisen har ramt turisme- og oplevelseserhvervet utrolig hårdt, og værst står det til for virksomhederne i København, der normalt får en står del af omsætningen fra udenlandske gæster. Seksdagesreglen gjorde en slem situation mange gange værre, og vi mangler svar på, hvordan man fra regeringen vil holde hånden under udsatte arbejdspladser og bidrage til at hjælpe beskæftigelsen på vej igen i hovedstadsområdet,” siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch Andersen.
Hotelovernatninger i København faldt med 68 pct. i sommeren (juni-august). Mange danske og udenlandske turister fravalgte at holde ferie i København, frem for andre dele af landet.
HORESTA efterlyser også, at ministrene vil komme med svar på, hvordan arbejdsfordelingsmodellen kan blive et brugbart alternativt i turisme- og oplevelseserhvervet, nu hvor lønkompensationen er udfaset.
”Arbejdsfordelingsmodellen er ikke brugbar for os. Den omfatter i dag under 500 personer i hotel- og restauranterhvervet. Til sammenligning har flere end 50.000 medarbejdere i samme erhverv været på lønkompensation, og hele 7000 medarbejdere i hotel- og restauranterhvervet var på lønkompensation i slutningen af august, hvor situationen var væsentligt bedre,” fortæller Kirsten Munch.
Kirsten Munch understregede også vigtigheden af at få set nærmere på arbejdsfordelingsmodellen i TV Avisen mandag aften. Se indslaget her (fra 19:35).
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026