Vinteren bliver lang og hård for hotel- og restauranterhvervet.
Virksomhedernes egne forventningerne til december, januar og februar er skruet ned på meget lavt blus, og en meget stor andel regner med omsætningstab på over 60 procent sammenlignet med samme periode for et år siden.
Det viser en undersøgelse, som HORESTA har gennemført blandt medlemmerne.
På den baggrund opfordrer HORESTA nu politikerne til hurtigst muligt at indføre et oplevelsesfradrag.
”Vi står i en situation i vores erhverv, hvor en stor del af forretningsgrundlaget er væk på grund af de statslige restriktioner. Samtidig er lønkompensationen udfaset, og hjælpepakkerne er stærkt forsinkede. Det er en fuldstændig uholdbar situation, og det giver sig selv, at mange virksomheder er ved at løbe tør for penge. Derfor er der akut brug for initiativer, som kan sætte gang i omsætningen igen,” siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch.
Statsminister Mette Frederiksen blev på HORESTAs konference THE NEXT NORMAL spurgt ind til, om regeringen støtter forslaget om et oplevelsesfradrag. Her svarede hun:
“Vi arbejder stadigvæk med, at man laver et fradrag eller en anden ordning, hvor danskerne på en eller anden måde kommer ud og kan bruge flere penge hos jer.”
HORESTA medlemsanalyse: Del 1 - "Omsætning" (kun adgang for medlemmer)
Den økonomiske situation ser lige nu værst ud for hotelvirksomhederne i hovedstaden, som især lider under fraværet af de udenlandske gæster. 8 ud af 10 hoteller i hovedstaden angiver således, at deres omsætning vil ligge 60-99 pct. under det normale i både januar og februar. For hoteller uden for hovedstaden gælder det for godt 4 ud af 10 hoteller.
”Generelt er restauranterne lidt mere optimistiske end hotellerne, når det gælder omsætningsforventningerne til januar og februar. Men også blandt restauranterne er der meget få, som tror på, at de er i nærheden af at være tilbage på sporet, når vi tager hul på det nye år,” siger Jonas Kjær, der er cheføkonom i HORESTA.
En væsentlig forklaring på de dystre forventninger er den forstærkede coronakrise fra sensommeren og ind i efteråret. En periode, hvor restriktionerne blev genindført og grænserne til udlandet lukket ned. (teksten forsætter under figuren).

Sådan forudser hotel- og restauranterhvervet, at december kommer til at se ud sammenlignet med samme måned i fjor.
HORESTAs medlemmer oplever massive afbestillinger som følge af blandt andet det forstærkede forsamlingsforbud og kl. 22-reglen. Særligt fra udenlandske turister, erhvervslivet og offentlige myndigheder.
78 procent af overnatningsvirksomhederne har oplevet, at udenlandske gæster har afbestilt alt eller næsten alt. Det samme gælder for 73 procent af de offentlige kunder og 76 procent af erhvervslivet.
HORESTA medlemsanalyse: Del 2 - "Udfordringer" (kun adgang for medlemmer)
Det ser lidt bedre ud for restauranterne, men også kun lidt.
Her har 41 procent oplevet, at de udenlandske turister har afbestilt alt. 53 procent har mistet alle bestillinger fra det offentlige og 60 procent alt fra erhvervslivet.
Det er meget få virksomheder, som helt eller delvist har været forskånet for aflysninger.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026