På TV2/News roste HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard, i morges regeringen for at være meget lyttende over for den situation, som turisterhvervet står i på grund af Corona-virussen.

”Jeg synes vi møder en minister og en regering, som er meget lydhøre over for det, der sker i vores erhverv lige nu. Vi er i daglige møder med regeringsrepræsentanter, og situationen for vores erhverv tages meget alvorligt. Vi drøfter forskellige scenarier for, hvad der kan ske på kort og lidt længere sigt, samt hvilke tiltag, der med fordel kan foretages i den forbindelse for at hjælpe vores erhverv”, sagde Katia K. Østergaard og nævnte, at man tidligere har set eksempler på hjælpepakker. For eksempel i forbindelse med askeskyen for ti år siden.

Hun understregede, at på kort sigt er den bedste hjælp til turisterhvervet, at vi som samfund, herunder i erhvervslivet, ikke overreagerer på situationen og hele tiden følger myndighedernes anvisninger.

”Det er vigtigt, at vi agerer i henhold til myndighedernes vejledning og ikke selv begynder at opfinde yderligere regler. Vi har alle et stort ansvar for at få stoppet den panik, der er skabt, så vores samfund kan køre, for ellers kommer det på et tidspunkt til at koste arbejdspladser. Hvis vi ikke har bookinger på vores hoteller og kongrescentre, er der heller ikke nogen, der skal levere og transportere varer og så videre, så det går meget hurtigt i ring og breder sig til andre brancher også”, sagde Katia K. Østergaard og nævnte eksempler på større danske virksomheder, som aflyser arrangementer med helt ned til 20 personer.

Læs hele HORESTAs vejledning om håndtering af coronavirus

Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense

Frygten for egeprocessionsspindleren – bedre kendt som ”larven fra helvede” får danske turister til at aflyse ophold og oplevelser i Odense. Flere turismeaktører understreger dog, at de ikke har været berørt af larven og frygter, at situationen skader byens omdømme.

København kåret som verdens bedste by

København indtager for andet år i træk førstepladsen på en international rangliste over verdens mest attraktive byer at leve i. Placeringen understøtter byens internationale position som destination for både turister og erhverv.

Log ind