Regeringen og arbejdsmarkedets parter justerer nu på trepartsaftalen om lønkompensation, så virksomhederne kan få dækket en større andel af medarbejdernes løn.
Den første aftale blev indgået for to uger siden for at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser.
Som følge af ændringen kan virksomheder nu få lønkompensation fra staten på 75 pct. af funktionærers løn, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned. For ikke-funktionærer kommer den statslige lønkompensation fremadrettet til at dække 90 pct., dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned. Ændringerne i lønkompensationsgrænsen vil ske med tilbagevirkende kraft.
Medarbejdere med svingende timetal
HORESTAs callcenter har fået mange spørgsmål vedrørende opgørelse af løn for medarbejdere der har svingende indtægt/timetal.
Under hjemsendelse efter trepartsaftalen, skal medarbejderne have udbetalt deres fulde løn. Den fulde løn inkluderer alt det, der er en del af den faste løn, fx pension, genetillæg, m.v.
Den fulde løn vil under normale omstændigheder tage udgangspunkt i den løn, der er aftalt i kontrakten med medarbejderen. Men man skal være opmærksom på, at den politiske aftale, og den måde, man har valgt at opsætte systemet omkring lønkompensation, opererer med en anderledes beregning af lønkompensation. Det følger nemlig af bekendtgørelsen om beregning af lønkompensation (bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts), at lønkompensation beregnes ud fra den forventede indkomst.
Den forventede indkomst opgøres på baggrund af den gennemsnitlige løn (bagudrettet) - det højeste gennemsnit af de seneste 3 måneder hhv. 12 måneders løn - jf. virksomhedernes indberetninger til eIndkomstregistret.
Denne opgørelsesmetode gælder for alle ansatte – også for provisionslønnede tjenere, trunc-lønnede og deltidsansatte, som har haft varierende indtægt bl.a. pga. svingende timetal (fx pga. frivilligt merarbejde eller ansøgt fri for egen regning).
Kan være store afvigelser
Det vil betyde, at I, som virksomhed, søger om udbetaling på grundlag af den gennemsnitlige løn, og at der kan være store afvigelser mellem den løn, der er aftalt i kontrakten og den gennemsnitlige løn (de sidste 3 hhv. 12 måneder). Hvis den i kontrakten aftalte løn afviger fra den beregnede gennemsnitsløn, vil I kunne ansøge om udbetaling af den aftalte løn og her skal I aflevere behørig dokumentation. På det foreliggende grundlag, er det HORESTA’s vurdering, at man bør følge den beregnede lønkompensation i systemet. Dog således, at man ikke betaler en lavere løn, end den i kontrakten aftalte. Ved tvivlstilfælde anbefales det, at man kontakter HORESTA for yderligere drøftelse.
For nyansatte medarbejdere, hvor der endnu ikke er lavet indberetninger til eIndkomstregistret, oplyses medarbejderens løn ved ansøgning om lønkompensation.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025