Datatilsynet har udtalt alvorlig kritik i en sag, hvor en virksomhed ikke hurtigt nok havde slettet nogle markedsføringsvideoer, hvor en tidligere ansat optrådte. Mens den pågældende tidligere medarbejder var ansat, havde han deltaget i en række markedsføringsvideoer for virksomheden. Videoerne lå blandt på en række sociale medier. Klager havde under ansættelsen givet samtykke til, at virksomheden kunne anvende hans billeder og videoer af ham i forbindelse med markedsføring.
Efter ansættelsens ophør anmodede den tidl. ansatte den 6. sept. 2019 om, at billeder og videoer og videoer af ham blev fjernet. Den 17. sept. 2019 oplyste virksomheden, efter at klager havde rykket for svar, at den tidl. medarbejder var klippet ud af medarbejderfilmen (dvs. en enkeltstående film), men at virksomheden ikke agtede at foretage sig yderligere. Virksomheden henviste til, at den tidl. ansatte jo havde givet samtykke til anvendelse af hans billede.
Den 20. sept. 2019 kontaktede den tidl. ansatte på ny virksomheden og påpegede at han fortsat optrådte i markedsføringsmateriale fra virksomheden. Den 27. sept. 2019 indgav den tidl. ansatte klage til Datatilsynet. Den 11. dec. 2019 kunne Datatilsynet konstatere, at den tidl. ansatte fortsat optrådte på en video fra virksomheden og på billeder på virksomhedens hjemmeside.
Datatilsynet udtaler alvorlig kritik i sagen og bemærker, at ved anmodning om sletning skal dette ske uden unødig forsinkelse.
Virksomheden undgår således en straffesag og deraf følgende bøde, og får alene en alvorlig påtale, men sagen viser, hvor sårbar man som arbejdsgiver er, hvis man anvender billeder/videoer af ansatte i markedsføringen af virksomheden, idet det både kan være dyrt og besværligt at fjerne tidligere ansatte –eller nuværende ansatte - fra videoer mv. hvis de tilbagekalder deres samtykke.
Det tilrådes derfor, at man i markedsføringsmateriale anvender modeller, skriver Datatilsynet. Man kan også indgå modelaftaler med medarbejdere om, at de optræder med billeder i markedsføringsmateriale for virksomheden. En sådan modelaftale skal indeholde betaling for ydelsen, for at den kan anses for at være legitim. En modelkontrakt kan således ikke – som et samtykke – efterfølgende tilbagekaldes.
Hele Datatilsynets afgørelse kan læses her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Christian Wellendorf vinder guld til Bocuse d’Or Europe 2026
17-03-2026
-
Topprofileret dommerpanel er klar til Årets Tjener 2026
17-03-2026
-
København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning
17-03-2026
-
Få styr på persondata: Lexoforms holder workshops om behandling af persondata
17-03-2026
PRESSEKLIP
-
Danmark vinder guld ved Bocuse d’Or
17-03-2026
-
Folketingsvalget sætter gastroturisme-plan på pause
17-03-2026
-
Sunset Boulevard skærer markant ned på emballage
17-03-2026
-
Flammen fastholder strategi og vil vokse i Danmark
17-03-2026
-
København åbner for flere hotelprojekter
17-03-2026
-
Mødemessen Optimeet satte deltagerrekord
17-03-2026
-
Dalby Hotel på Sydsjælland lukker efter 20 år
17-03-2026