Et nyt samarbejde mellem W Hotels og den fashionable tøjudlejningstjeneste Rent The Runway skal gøre det nemmere for hotellets gæster at rejse let.
Når W hotels gæster booker et værelse får de nu mulighed for at vælge fire forskellige designeroutfits, som de kan have på i løbet af deres ophold for kun 62€.
Udvalget af outfits er håndplukket til destinationens klima og lokale modebillede og fås i forskellige størrelser. Ved check-in hænger tøjet allerede klar i garderoben, og det skal blot afleveres i receptionen ved udtjekning.
Tjenesten taler både ind i klimadagsordenen med en øget forbrugerbevidsthed om modeindustriens store CO2-aftryk og giver samtidig gæsterne ekstra bekvemmelighed på rejsen ved at reducere størrelsen på baggagen.
(artiklen fortsætter under billedet)
Den nye service peger desuden fremad mod en tendens hos forbrugerne til i højere grad at tænke i leje- og deletjenester frem for permanente køb. Måske kan det i fremtiden betyde, at man kan rejse helt fri for baggage?
Muligheder/perspektivering:
Er der nogle elementer i gæsternes kufferter, som I i stedet kunne tilbyde at udleje?
Læs mere:
https://fortune.com/2019/12/05/w-hotels-rent-the-runway/
Indlægget er produceret af Experiences by Innovation Lab, som HORESTA samarbejder med i forhold til trends og tendenser. Siden 2001 har Innovation Lab arbejdet med turisme og oplevelsesøkonomi. De har bl.a. kortlagt fremtidens møde- og konferenceformater med Inspiring Denmark, udviklet hoteloplevelser med Radisson BLU, leveret koncepter til oplevelsesparker som KRAFT i Ringkøbing, faciliteret en sammensmeltning af gastronomi og 3D-print med Malling og Schmidt, udviklet stedsbundne signaturoplevelser i ni sønderjyske byer, samarbejdet med VisitDenmark om digital gæsteservice og meget, meget mere.
De internationale trends er kurateret af Jarle Fink Kondrup, ekspert i teknologi og oplevelser, som er Innovation Labs spydspids inden for turisme og oplevelsesøkonomi.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA til TV2 Kosmopol: Turismen sætter gang i beskæftigelsen
01-07-2025
-
Når hedebølgen rammer…
01-07-2025
PRESSEKLIP
-
Tilmeldingen til Danish Travel Awards 2025 er åbnet
01-07-2025
-
Bakken klar med ny administrerende direktør
01-07-2025
-
Hotel Koldingfjord udvider
01-07-2025
-
Brøndums Hotel solgt til dansk hotelkoncern
01-07-2025
-
Legoland får rekordhøj omsætning
01-07-2025
-
Britisk medie har kåret de 10 smukkeste byer i Danmark
01-07-2025
-
Rox Resort har fundet sit personale
01-07-2025