Regeringens tredobling af afgiften på engangsservice er blevet en dyr oplevelse for de virksomheder, der har valgt det dyrere – og tungere – bæredygtige engangsservice. Afgiften pålægges nemlig ud fra, hvad servicen vejer.

HORESTA foreslår, at man suspenderer afgiften, indtil en differentieret afgiftsmodel er udtænkt, der tilgodeser de klimavenlige restauranter og takeaway-steder.

HORESTA havde i sidste uge Palæo med til møde hos Venstres erhvervsskatteordfører Marie Bjerre, der har kaldt skatteministeren i samråd. Samrådet finder sted her til formiddag.

Til HORESTA fortæller hun:

”Jeg har indkaldt miljø- og skatteministeren i samråd, fordi tredobling af afgiften på engangsservice og bæreposer hæmmer den grønne omstilling. Afgiften rammer de bæredygtige produkter hårdere end produkter af ren, ny plast. Derfor blokerer afgiftsforhøjelsen for den gode omstilling, som allerede er i gang,” siger Marie Bjerre, og fortsætter:

”Jeg håber, at vi får en konstruktiv dialog ved samrådet om disse udfordringer, at regeringen bliver opmærksom på den massive og berettigede kritik af afgiftsforhøjelsen, samt at vi får drøftet en mulig ændring af afgiften, så der i stedet er incitament til at investere i og udvikle alternative og miljøvenlige materialer.”

Følg med på HORESTAs Facebook-side om afgiften her.

HORESTA efterlyser klare regler for kunders egne kopper

Fra februar 2027 skal restauranter og caféer acceptere kundernes egne beholdere til takeaway. HORESTA advarer om manglende vejledning om hygiejne og fødevaresikkerhed, mens virksomhederne forbereder sig på kravene.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Log ind