Visioner, udfordringer og meget mere har den fælleseuropæiske hotel- og restaurantorganisation HOTREC interviewet formanden Jens Zimmer Christensen om. Jens Zimmer Christensen er også formand for HORESTA, og han fortæller blandt andet, at han ser bæredygtighed, som én af erhvervet største udfordringer.
”Udfordringen består i at fortsat skabe vækst og arbejdspladser, samtidig med at virksomhederne bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Alle erhverv har et ansvar, og det vil kræve investeringer. Og der er vores erhverv ikke undtaget,” fortæller HOTREC- og HORESTA-formanden.
Jens Zimmer Christensen understreger dog, at erhvervet er i gang, og virksomhederne har en stor erfaring med blandt andet at nedbringe madspild og energieffektivisering.
En anden udfordring han hæfter sig ved, er den unfair konkurrence fra den private udlejning, der er underlagt en anden og mere fordelagtig regulering end det etablerede erhverv. Denne manglende kontrol og regulering af for eksempel Airbnb kalder han bekymrende.
Jens Zimmer Christensen har også et budskab til den danske konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager. Han håber, at hun vil foretage et eftersyn af de store bookingportaler, som skaber unfair betingelser for konkurrence i markedet med begrænsende prisklausuler.
Afsluttende lyder visionen for HOTREC-formanden, at året vil bringe en oprydning i uønsket og unødvendig regulering fra EU, der besværliggør virksomhedernes dagligdag.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktør bag italiensk luksushotel gæster HORESTAs Årsdag 2026
03-11-2026
-
Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026
03-11-2026
-
Hotel Randers skal finde ny direktør
03-11-2026
-
Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning
03-11-2026
-
Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By
03-11-2026
-
HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller
03-11-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
03-11-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
03-11-2026