For 17. gang sætter Berlingske navn på landets 100 største erhvervstalenter. Sidste år var hotel- og restauranterhvervet blandt andet repræsenteret ved Thomas Østergaard Bagge, direktør på Michelin-restauranten 108, Christian Wellendorf, kåret til verdens bedste kokkeassistent ved Bocuse d’Or og holdkaptajn for Kokkelandsholdet, og Michelle Gram, reservation manager fra Steel House Copenhagen.

HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch håber at se endnu flere fra erhvervet på årets liste, der udkommer 1. maj:

"Hotel- og restauranterhvervet har i mange år stået for vækst og udvikling i Danmark. Det er skabt af kreative, dygtige og engagerede fagpersoner. Og her er en velkommen anledning til at anerkende dem, der i de seneste år har præsteret ekstraordinært," siger Kirsten Munch.  

Derfor indstiller HORESTA på baggrund af forslag fra medlemmerne følgende:

Rasmus Munk, kok, Alchemist

- Alchemist er revolution i gastronomiens verden, og hver eneste tiltag følges af hele branchen. Rasmus Munk sætter nye standarder, og det skaber positiv opmærksomhed langt ud over landets grænser. Ildsjæle som ham er med til, at Danmark bevarer pladsen i den gastronomiske superliga.

Katrine Vasegaard Thomsen, Concierge, Hotel d’Angleterre, og ambassadør i brandingkampagnen Hospitality Career

- Katrine går forrest og er en fantastisk rollemodel for hele hotelerhvervet, og hun har i den grad flyttet synet på receptionistuddannelsen.

Tim Tidman, hoteldirektør, Copenhagen Go Hotel

- Tim ser muligheder og bringer nye trends ind i hoteldriften. Han viser, at der ikke længere er noget, der hedder business as usual. Han er med til at flytte markedet i en mere innovativ og bæredygtig retning.

Københavns hotelstop nærmer sig politisk behandling

Et forslag om at forbyde nye hoteller og udvidelser i store dele af Indre By skal behandles på Københavns Rådhus 26. oktober. Planen skal beskytte bylivet og give plads til flere boliger, men møder modstand fra dele af hotelbranchen.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind