Er jeres virksomhed opstartet med e-handel de seneste uger, eller har I lanceret takeaway?
Fødevarestyrelsen understreger, at virksomhederne skal huske, at salg af fødevarer via digitale platforme selvfølgelig er omfattet af fødevarelovgivningen. E-handel med fødevarer omfatter alle former for mad og drikkevarer samt kosttilskud, som markedsføres på digitale platforme, fx hjemmesider, webshops, sociale medier som facebook og instagram, samt apps og online markedspladser.
HORESTAs fødevarechef Tine Skriver tilføjer:
”Ved salg af ikke-færdigpakkede fødevarer skal der medfølge information om allergener. Det skal virksomhederne huske, hvis man for eksempel sælger takeaway eller via e-handel. For selvom nye initiativer hurtigt tager form, så må det ikke ske på bekostning af gæsternes sikkerhed,” fortæller Tine Skriver.
Som udgangspunkt skal alle fødevarevirksomheder være registreret hos Fødevarestyrelsen, medmindre aktivitetsniveauet er så lavt, at det ligger under bagatelgrænsen på 50.000 kr. (?).
HORESTA-medlemmer kan henvende sig til fødevarechef Tine Skriver med eventuelle spørgsmål.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Aarhus sænker afgiften på udeservering
18-09-2026
-
Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg
18-09-2026
-
Campingvækst skaber ønske om mere fleksible regler
18-09-2026
-
Nye hoteller løfter overnatningstal i flere kommuner
18-09-2026
-
HORESTA efterlyser skærpet kontrol med skyggehoteller
18-09-2026
-
Planer om festivalplads i København går videre uden folkeafstemning
18-09-2026
-
Internationalt: Hilton udvider med ti budgethoteller i Storbritannien
18-09-2026