Kl. 03.00 natten mellem lørdag den 26. oktober og søndag den 27. oktober overgår vi fra sommertid til vintertid. Det betyder, at natportierer og andre, der er på arbejde på dette tidspunkt, får forlænget deres vagt med en time.
Som virksomhed skal man være opmærksom på dette skift, når man laver løn.
Ved overgangen til vintertid skal medarbejderne aflønnes uden overarbejdstillæg for den ekstra arbejdstime. Medarbejderne har altså alene krav på normal betaling for den fulde effektive arbejdstid.
På samme måde skal man være opmærksom, når vi til foråret overgår fra vintertid til sommertid, hvor den effektive arbejdstid kan blive 1 time kortere. Her vil medarbejderne have krav på betaling for den time, de mister, da medarbejderne altid skal have løn for de timer, medarbejderne er garanterede.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, kan HORESTA-medlemmer kontakte HORESTA for nærmere rådgivning ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på telefon +45 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026