Bedre forudsætninger for dansk udespiseerhverv, fødevarekontrol, gode madoplevelser i hele landet, mangel på arbejdskraft og momsafløftning på restaurantbesøg. Temaerne var mange, da HORESTA mandag havde inviteret udvalgte medlemmer til rundbordssamtale med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

HORESTAs politiske direktør Kirsten Munch roste efterfølgende en veloplagt minister:

”Det betyder utrolig meget, at vi har en miljø- og fødevareminister, som er lydhør, når det kommer til erhvervets udfordringer. Og det gælder både store og små ting, som vi kæmper med hver eneste dag. Medlemmerne ved mødet repræsenterede lige fra catering til restaurantkæder og hoteller til turismevirksomheder, så ministeren fik indblik i en bred vifte af problemstillinger fra virkeligheden i vores erhverv. Og vi sætter stor pris på ministerens engagement i dialogen og ikke mindst hans anerkendelse af vores erhverv”, siger Kirsten Munch.

Jakob Ellemann-Jensen kvitterede de fremmødte virksomheder for både relevante problemstillinger og gode cases, som han vil tage med sig i sit videre arbejde.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Dansk gastronomi i verdensklasse: Alchemist kåret som verdens tredje bedste restaurant

Tre danske restauranter har i nat sikret sig flotte placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Alchemist er kåret som verdens tredje bedste restaurant, mens Kadeau indtager en imponerende ottendeplads og Jordnær er nummer 40. Det er en anerkendelse, der styrker Danmarks position som gastronomisk rejsemål, lyder det fra HORESTA.

Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning

Claus Sørensen Ejendomme planlægger omkring 50 hotelsuiter, konferencefaciliteter og gastronomi i Esbjerg. Allan Nielsen, tidligere direktør for Hotel Britannia og Schackenborg Fonden, skal udvikle konceptet og stå i spidsen for driften.

Log ind