Torsdag, fredag og lørdag kæmpede de største talenter i hotel- og restauranterhvervet om medaljerne ved DM i Skills. Her fandt man den dygtigste kokkeelev, tjenerelev, smørrebrød- og cateringelev samt receptionistelev. Konkurrencerne foregik i Arena Næstved.
Blandt kokkeeleverne var det Mathias Dyhr Rothmann fra Restaurant Næs, der præsterede bedst og sikrede sig guldet.
I den indledende runde skulle kokkeeleverne lave en hovedret på gastro-kalvekam og kalvelever med en dessert med ”rehydreret” Sirius fra Arla Unika. I finalen var udfordringen en hovedret med braiseret pighvar, hvor der skulle indgå Oolong te og hovedsalat. Til dessert skulle de lave en nyfortolkning af ymerfromage.
Guld til elev fra Admiral Hotel
Mens de vindende kokkeelever sled i køkkenerne, serverede tjenereleverne maden for specielt indbudte gæster. Her imponerede særligt Freja Staghøj Mortensen fra Salt Bar på Admiral Hotel, dommerne med blandt andet bordopdækning, vinkendskab, servering og meget mere.
I den sidste gastronomikonkurrence dystede landets dygtigste smørrebrød- og cateringelever om titlen. Her var det Stine Brøndum Pedersen fra Cobham SATCOM, som imponerede dommerne mest med forretter med jomfruhummer, finger foods og nyfortolkning af den klassiske æggemad.
Samtidig med kåringerne inden for gastronomien, var der også konkurrencer for receptionistelever. Her blev eleverne testet i blandt andet situationsspil, og den mest overbevisende præstation blev leveret af Thera Kartz Johansen fra Comwell Hotel Kellers Park.
Vinderne kvalificerer sig til internationale konkurrencer
Den bedste kokkeelev (som også opfylder World Skills’ regler vedr. alder) tilbydes et wildcard til den sidste udtagelseskonkurrence, hvor vi finder den kokkeelev, som skal repræsentere Danmark ved World Skills i Shanghai 2021.
Den bedste tjenerelev (som også opfylder World Skills’ regler vedr. alder) tilbydes et wildcard til den sidste udtagelseskonkurrence, hvor vi finder den tjenerelev, som skal repræsentere Danmark ved World Skills i Shanghai 2021.
Den bedste receptionistelev (som også overholder Euro Skills’ regler vedr. alder) tilbydes at deltage i Euro Skills 2020 i Graz i Østrig.
Her er en oversigt over medaljetagerne i hver af de tre kategorier:
Kokkeelever:
- Mathias Dyhr Rothmann – Restaurant Næs
- Cathrine Ditlevsen – Restaurant Remouladen
- Elisabeth Madsen – Musikkens Hus
Tjenerelever:
- Freja Staghøj Mortensen – Salt Bar / Admiral Hotel
- Rasmus Thude Dalgaard - Molskroen
- Xenia Dalgaard Sørensen – Hotel Koldingfjord
Smørrebrød- og Cateringelever:
- Stine Brøndum Pedersen - Cobham SATCOM
- Daniella May Albrecht - Grundfos
- Mille Bodekær – Coor Service Management
Receptionistelever:
- Thera Kartz Johansen – Comwell Hotel Kellers Park
- William Brogaard Pedersen – Hotel Danmark
- Katja Icaca Madsen – Hotel First Aalborg
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Scandic runder nyt millionoverskud og opruster i Aarhus
06-05-2025
-
Alsik Hotel & Spa mindsker underskud og ser fremgang i gæstetilfredshed
06-05-2025
-
Ny chef concierge skal løfte gæsteoplevelsen hos 1 Hotel Copenhagen
06-05-2025
-
Arena Næstved i modvind efter påstand om unfair konkurrence
06-05-2025
-
Rekordtravl april i Københavns Lufthavn med vækst fra USA
06-05-2025
-
Randerschef bliver ny direktør på ikoniske Ruths Hotel
06-05-2025
-
Pejsegården giver milliontab, men ledelsen ser lys forude
06-05-2025
-
Innovation og netværk i fokus, når det populære event "Meet the Geeks” vender tilbage
06-05-2025