Der er megen snak om madspild, men hvad betyder det egentlig for bundlinjen, når man igangsætter en indsats for at undgå, at råvarerne ender i skraldespanden?
Det har en ny undersøgelse af Champions 12.3 spurgt 42 hoteller om på tværs af 15 lande, og resultaterne viser bred enighed om de økonomiske gevinster ved at en indsats mod reduktion af madaffald i hotelbranchen. Læs hele undersøgelsen her.
Blandt undersøgelsens resultater er:
- 70 pct. af de hoteller, der havde implementeret et program for reduktion af madaffald tjente deres investeringer hjem inden for det første år, mens tallet stiger til 95 pct. af virksomhederne inden for to år.
- Madspildsindsatsen var profitabel på tværs af landegrænser, og geografi forsagede således ikke de store udsving i undersøgelsen.
- Reduktion af madaffald opnås bedst ved måling af madaffald, engagerende personalet, rekonstruktion af buffeten, nedsættelse af overproduktionen af fødevarer samt genbrug af overskydende mad.
Det anslås, at en tredjedel af al den mad, der er beregnet til mennesker, enten bliver tabt eller spildt. Derfor har HORESTA i samarbejde med en række forskellige parter startet madspildsprojektet ”Elsker mad og reducerer madspild”. Målet er, at samle de bedste madspildsråd fra den professionelle branche, så flest muligt af de gode råvarer ender på tallerkenen.
På projektets Facebook-side kan du dele dit bedste råd til kollegerne. Samtidig er du med i konkurrencen om en tur til det uofficielle verdensmesterskab for kokke – Bocuse d’Or -, som finder sted i Lyon i januar. Her kan du heppe på Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel, som skal forsvare de danske farver ved konkurrencen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Turismeminister bakker op om turismestrategi: Freder millionreserve
18-08-2026
-
SKI vil have 267 hoteller med i ny milliard-aftale
18-08-2026
-
Milling Hotels i historisk opkøb: Vokser til 16 hoteller
18-08-2026
-
Overborgmester vil indføre cykelkørekort til turister
18-08-2026
-
Professor: Danmark kan ikke selv sætte nye emballageregler på pause
18-08-2026
-
Hotel Troense bliver en del af Stays
18-08-2026
-
Rungstedgaard udvider mødekoncept med nye oplevelser
18-08-2026
-
Internationalt: Franske Accor udvider med nyt hotel i Sverige
18-08-2026