Kunne I tænke jer at blive skarpe på de store trends inden for topgastronomien og fejre landets absolut bedste restauranter? Så skynd jer at købe billetter til lanceringen af White Guide samt restaurantguidens trendseminar og gallamiddage på Sølyst.

White Guides Merroir trendseminar og lanceringen af White Guide 2019 med prisoverrækkelser kommer til at foregå i Københavns Kødby mandag den 19. november.

White Guide-lancering

Lanceringen af White Guide Danmark 2019 finder sted fra kl. 15-18. Du kan læse mere og købe billet her.

Deltagerne kan blandt andet se frem til at smage eksklusiv champagne, dansk vin, kaviar, østers, søpindsvin, tang, vandkefirperler, ost og chokolade. Og så får de fremmødte naturligvis en dugfrisk White Guide 2019 med sig, når de går. Bemærk, at vi i år kun har plads til 300 personer, så bestilling forgår efter 'først til mølle'-princippet.

Trendseminar

Billetter til White Guides Merroir trendseminar (masterclass) den 19. nov fra 10:00-14:00 med indlagt frokost kan købes på følgende link.

Her kan deltagerne nippe til alger og tang, høre om maritime trends indenfor gastronomien, diskutere ukendte spiselige dyr fra havet og prøve rå søpindsvin. Dagens spændende program fremgår af linket. Også her er et begrænset antal billetter.

Gallamiddag

Endelig følger her et link til White Guides årlige eftertragtede eksklusive gallamiddag i forlængelse af lanceringen, som igen i år foregår på Sølyst. Læs mere om den unikke maritime oplevelsesrejse til Atlantens perle via linket.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Dansk gastronomi i verdensklasse: Alchemist kåret som verdens tredje bedste restaurant

Tre danske restauranter har i nat sikret sig flotte placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Alchemist er kåret som verdens tredje bedste restaurant, mens Kadeau indtager en imponerende ottendeplads og Jordnær er nummer 40. Det er en anerkendelse, der styrker Danmarks position som gastronomisk rejsemål, lyder det fra HORESTA.

Log ind