Hotel- og restrauranterhvervet er først og fremmest ’people business’, men vi må ikke glemme digitaliseringens muligheder. Det var budskabet fra HORESTAs adm. direktør Katia K. Østergaard, da hun torsdag morgen var igennem på TV2 Business.

Her fortalte hun, at digitalisering og ny teknologi byder på en masse muligheder for både hoteller og restauranter i en tid, hvor det er nødvendigt at maksimere ressourcerne og effektivisere driften i den hårde konkurrence.

Og konkurrencen vil kun blive skærpet. I disse år åbner der både mange nye restauranter, og der er en stor kapacitetsudvidelse på vej til hotelmarkedet. Erhvervets virksomheder oplever allerede store udfordringer med rekruttering af både faglærte og ufaglærte.

Afsluttende i TV2 Business-interviewet lød det fra HORESTA-direktøren, at målet med digitalisering ikke er at erstatte medarbejdere, men i stedet frigive ressourcer til, at de ansatte kan gøre det, som de er allerbedst til. Nemlig at yde service i verdensklasse.

750 har tilmeldt sig HORESTA Årsdag 2026: Skal du med?

Der er lagt op til et brag af en branchedag, når HORESTA den 12. november slår dørene op til årets største dag for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet. 750 deltagere har allerede sikret sig en plads til en dag spækket med internationale profiler, inspiration, nye perspektiver og rig mulighed for at netværke. Skal du med?

Pincho Nation tiltrækker flere typer gæster

Kvinder er fortsat den primære målgruppe i Pincho Nations markedsføring, men restaurantkæden tiltrækker også familier, par og større selskaber. Samtidig spiller kædens app en central rolle i gæsternes restaurantbesøg.

Log ind