Kokke vil bare gerne lave lækker mad, og programmører ved ikke noget om restauranterhvervet. Denne iagttagelse var afsættet for virksomheden Informal, som har ambitionen om at gøre det meget lettere at drive en succesfuld restaurant ved brug af teknologi og digitalisering. Samtidig er målet at frigøre kræfter hos restauratørerne til at gøre det, som de er bedst til: Lave mad og udøve værtskab i særklasse.
Mathias Holzmann er én af tre grundlæggere af Informal. Han har en lang baggrund som iværksætter i både Hong Kong og Sillicon Valley. Nu har han slået sig ned på Refshaleøen i København, hvor han sammen med en tidligere Noma-kok og en økonom/forretningsudvikler har sat sig for at udvikle værktøjer, der kan styrke restauranterhvervets små og mellemstore virksomheder.
Og der er rigeligt at tage fat på mener han. På HORESTA Årsdag vil han komme med bud på de mest oplagte steder, hvor digitalisering kan effektivisere og løse udfordringer i restauranterhvervet. Han vil desuden give eksempler på, hvordan internationale virksomheder allerede er i gang med at høste fordelene af at kombinere teknologi og restauranterhvervet.
Mathias Holzmann mener blandt andet, at der mangler værktøjer, der kan gøre det mere overskueligt for virksomheder, hvornår de tjener penge, hvad de tjener dem på, hvad køber kunderne, og hvornår køber de det. I Informal udvikler de værktøjer eller finder eksisterende løsninger, der er svarene på deres spørgsmål, og så tester de løbende virksomhedens innovative ideer i restauranterhvervets ’virkelige verden’.
Se video med Mathias nedenfor.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer
08-10-2026
-
Hotel Koldingfjord kåret som Jyllands bedste hotel
08-10-2026
-
Rasmus Munk hædret for sit bidrag til dansk gastroturisme
08-10-2026
-
Forlystelsesparker satser mere på overnatning
08-10-2026
-
Jyllands østkyst går efter milliardvækst i turismen
08-10-2026
-
Hver tredje dansker bruger AI til ferie og oplevelser
08-10-2026
-
Golfturnering på Fyn skaber 45 mio. kr. i turismeomsætning
08-10-2026
-
First Camp sætter nordjysk campingplads til salg
08-10-2026