Danmark fik fredag et nyt officielt 5-stjernet hotel, da Manon les Suites i København blev godkendt efter kriterierne i den internationale klassifikation, Hotels Stars Union. Hotellet har været åbent i et års tid.
Bag hotellet står kæden Guldsmeden Hotels, der i alt driver 11 hoteller i Danmark, Norge, Tyskland, Frankrig samt på Island og Bali.
Manon les Suites er et boutique-hotel og ligger i det tidligere HK-hus ud mod Gyldenløvesgade og Nyropsgade.
”Stort tillykke til Guldsmeden Hotels og Manon les Suites med de 5 Stjerner. Det er et unikt kvalitetsstempel, som dokumenterer, at hotellet kan levere faciliteter fra øverste hylde til sine gæster”, siger Kirsten Munch Andersen, der er øverste ansvarlige i Danmark for den officielle, europæiske hotelklassifikation, Hotelstars Union. Det er HORESTA, der varetager det praktiske hotelklassifikationsarbejde i Danmark.
Manon les Suites bliver det tredje officielt klassificerede danske hotel med 5 Stjerner, mens Hotel d’Angleterre som det eneste hotel herhjemme har opnået den endnu finere klassifikation, 5 Stjerner Superior.
Manon les Suites har 87 værelser og hotellejligheder.
”Vi er så stolte og glade i dag, og kan slet ikke vente med at storforkæle vores gæster. Manon les Suites er et fantastisk sted at være, og den perfekte ramme om den ekstra skønne oplevelse, som vi gerne vil dele ud af”, siger direktør i Guldsmeden Hotels, Sandra Plesner Weinert.
Et kvalitetsstempel
Kirsten Munch Andersen glæder sig på vegne af dansk turisme over, at Danmark nu kan tilbyde endnu et hotel med 5 stjerner.
”Når vi skal sælge Danmark til et højtforbrugende segment af turister fra udlandet, er det vigtigt at vise, hvad vi kan byde på. Ikke alene i form af restauranter, kultur og attraktioner men også i form af topklassehoteller, og her er stjernerne et kvalitetsstempel”, siger Kirsten Munch Andersen.
I dag vælger mange turister at booke hotel på baggrund af brugeranmeldelser. Men Kirsten Munch Andersen gør opmærksom på, at officielle hotelklassifikation, der bruges i 17 europæiske lande, er et vigtigt supplement.
”Online-brugeranmeldelserne er meget subjektive, og de bygger på, hvad gæsterne havde af forventninger på forhånd. Hotelklassifikationen er objektiv og dermed forbrugerens garanti for, at en række faciliteter og serviceydelser forefindes på hotellet. Derfor fungerer de to rigtig godt i samspil”, siger Kirsten Munch Andersen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026