En virksomhed, der ønsker at uddanne elever, skal være godkendt som uddannelsessted til den uddannelse og den profil/det speciale, som den skal uddanne elever i.
Virksomheden skal være opmærksom på, at den skal være godkendt som uddannelsessted, når uddannelsesaftalen underskrives. Hvis virksomheden ikke er godkendt, er uddannelsesaftalen ugyldig.
Hvordan bliver en virksomhed godkendt som uddannelsessted?
For at blive godkendt som uddannelsessted skal virksomheden rette henvendelse til den lokale erhvervsskole eller til Det Faglige Udvalg for den pågældende uddannelse.
Download ansøgningsskemaer og yderligere information via link i højre spalte.
Det faglige udvalg kan kontaktes ved at rette henvendelse til Køkken-, Hotel- og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariatet på telefon +45 33 86 23 00 eller [email protected].
Hvem godkender virksomheden?
Ud fra oplysningsskemaet vurderer skolen eller Det Faglige Udvalg for den pågældende uddannelse, om virksomheden kan godkendes, eller om der skal indhentes yderligere oplysninger om virksomheden.
Det Faglige Udvalg kan også bestemme, at virksomheden skal besigtiges, inden godkendelsen gives. Godkendelsesprocessen varer normalt tre til fire uger. Erhvervsskolen eller Det Faglige Udvalg meddeler skriftligt arbejdsgiveren om, hvorvidt godkendelsen er opnået og om, hvilke særlige betingelser der eventuelt er forbundet med godkendelsen.
RELATERET INDHOLD
- Virksomheder kan eventuel søge elever via Undervisningsministeriets internetmødested for elever og læresteder på
lærepladsen.dk. - Indgår digital uddannelsesaftale på lærepladsen.dk
- Ansøgningsskemaer og yderligere information om virksomhedsgodkendelse findes på
Uddannelsessekretariatets hjemmeside - Læs om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
- Kontakt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Selvbetjening for arbejdsgivere
Lønrefusion og befordringstilskud samt voksenelever