Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Knap to tredjedele af den danske befolkning lagde vejen forbi et museum i løbet af 2025, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Lidt flere kvinder end mænd gik på museum, og de yngste voksne havde en højere besøgsandel end de ældste.

Blandt de 16 til 24 årige havde 67 pct. været på museum, mens andelen blandt personer over 74 år var 60 pct. Kunstmuseer og historiske museer trak flest besøgende, mens færre besøgte naturhistoriske museer.

Opgørelsen viser også, at museumscaféen er den næstmest populære aktivitet i forbindelse med et museumsbesøg efter selve udstillingen.

Læs hele historien på DR

Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat

Fra januar 2027 kan turister i tre norske kommuner blive mødt af en ekstra afgift på 3 pct. af overnatningsprisen. Ordningen skal bidrage til at håndtere presset fra turismen, og flere kommuner har allerede søgt om at indføre samme afgift.

Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum

Ringsted Museum og Arkiv har modtaget en arv på 8,8 mio. kr. fra en dansk kvinde, der døde i USA sidste år. Pengene er ikke øremærket bestemte formål, men skal bruges på projekter med tilknytning til Ringsted.

Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen

En ny analyse fra Concito og Tænketanken Hav viser, at mere beskyttet natur kan skabe økonomiske gevinster for Danmark. Alene øget international turisme vurderes at kunne bidrage med 2 til 5 mia. kr. årligt, hvis flere naturområder beskyttes.

Log ind