Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

OPTIMEET Messen investerer frem mod 2027 i at skabe flere relevante forretningsmøder mellem udstillere og internationale købere.

Det nye Hosted Buyer program skal målrettet invitere beslutningstagere fra messens primære markeder, som blandt andet søger hoteller, venues, destinationer, eventløsninger og samarbejdspartnere.

Matchmaking processen bliver samtidig styrket for at gøre det lettere for udstillere og købere at finde relevante forbindelser. Ifølge adm. direktør Ole Sorang gik 86,7 pct. af udstillerne på årets messe hjem med konkrete leads, mens 25,6 pct. fik konkrete ordrer.

Ambitionen for 2027 er, at flere udstillere får nye relationer, leads og muligheder, der kan udvikle sig til forretning.

Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat

Fra januar 2027 kan turister i tre norske kommuner blive mødt af en ekstra afgift på 3 pct. af overnatningsprisen. Ordningen skal bidrage til at håndtere presset fra turismen, og flere kommuner har allerede søgt om at indføre samme afgift.

Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum

Ringsted Museum og Arkiv har modtaget en arv på 8,8 mio. kr. fra en dansk kvinde, der døde i USA sidste år. Pengene er ikke øremærket bestemte formål, men skal bruges på projekter med tilknytning til Ringsted.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind