Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Booking.com er kommet under EU-Kommissionens lup for mulige overtrædelser af reglerne om digitale tjenester. I første halvår af 2026 blev der registreret 1.072 svindelanmeldelser på platformen med tab på over 600.000 kr.

Undersøgelsen skal afdække, om Booking.com har gjort nok for at forhindre falske opslag om overnatningssteder, identitetstyveri og phishing. Kommissionen vil også undersøge håndteringen af reservationsdata og markeringen af betalte placeringer.

Booking.com, der har omkring 45 mio. aktive brugere om måneden, oplyser, at virksomheden samarbejder med myndighederne om at bekæmpe svindel.

EU-Kommissionen understreger, at undersøgelsen ikke betyder, at Booking.com har overtrådt reglerne, men at eventuelle overtrædelser kan føre til sanktioner.

Læs hele historien på DR

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Log ind