Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Scandic åbner i første kvartal 2027 et nyt signaturhotel i højhuset Irmahus på Aarhus Ø. Hotellet får navnet Scandic Bassin Seven og kommer til at rumme 342 værelser.

En central attraktion bliver et spaområde på 2.000 kvadratmeter fordelt på tre etager øverst i bygningen. Spaen får navnet The Seven og vil have udsigt over hav, skov og by.

Over spaen etableres en rooftop-bar på 18. etage med navnet 448, opkaldt efter de 448 trin i den udendørs trappe, der fører til toppen af bygningen. I stueetagen åbner også flere spisesteder, herunder BAKER B og restauranten K.A.J.

Læs hele historien på Stiften

Tre sønderjyske hoteller udvalgt til Michelinguiden

Hotel Arnkilhus i Sønderborg er kommet med i Michelin Guide Hotel Selection 2026 sammen med Alsik Hotel & Spa og Dyvig Badehotel. Udvælgelsen giver hotellerne mulighed for at komme i betragtning til Michelin-nøgler.

Danske hoteller investerer i beskyttelse mod væggelus

En finsk løsning til forebyggelse af væggelus er installeret på 9.600 danske hotelværelser. På Hotel Guest Apart i Aarhus har direktøren valgt teknologien for at undgå driftsforstyrrelser og omkostninger ved et eventuelt udbrud.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind