Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mødeturismen er i bevægelse fra de største byer mod mindre destinationer. Det er ambitionen i MeetDenmark, som sidste år udvidede medlemskredsen til 12 destinationsselskaber.

Nye markeds- og potentialeanalyser, udarbejdet med T&N Hospitality Advisors, dækker 11 destinationer og bygger på svar fra 743 mødeplanlæggere i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien.

Ifølge Pia Lange Christensen, forperson i MeetDenmark, giver analyserne et nyt vidensgrundlag om markedskrav, styrker og udviklingsmuligheder, så indsatsen kan prioriteres mere præcist.

Analyserne viser, at provinsen står stærkt med erhvervsklynger, vidensmiljøer, natur og mødefaciliteter samt høj sikkerhed og stabil drift. Samtidig vælger internationale kunder ofte destination ud fra kendskab og erfaring. Rapporten peger derfor på behovet for sammenhæng, volumen og kvalitet i møde og overnatningsudbuddet og indeholder 10 anbefalinger og 47 handlinger.

Troels Rasmussen, partner i T&N Hospitality Advisors, fremhæver behovet for en robust og flerårig indsats. Destination Kystlandet ser analysen som et redskab til at prioritere den lokale indsats.

Læs hele historien på Turistmonitor

Turismens vækst bremser op

FN's Verdensturismeorganisation nedjusterer forventningen til væksten i den internationale turisme i 2026 fra 3 til 4 pct. til 1 til 2 pct. Konflikter, højere priser og usikkerhed kan få flere rejsende til at vælge destinationer tættere på hjemmet.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind