Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

OPTIMEET og DKBS går sammen om B2B-eventet POWER UP 2026 by DKBS & OPTIMEET, der afholdes 1. september 2026 i Moltkes Palæ i København. Eventet skal samle mere end 200 beslutningstagere med ansvar for møder, konferencer og events.

Omkring 50 venues og leverandører fra branchen forventes at deltage i et format med speed meetings, networking og dialog om konkrete behov. Målet er at skabe nye relationer og forretningsmuligheder mellem købere og leverandører.

Ifølge arrangørerne udspringer samarbejdet af et ønske om at samle kræfterne og skabe større værdi for branchen gennem fælles aktiviteter.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind