Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Scandic Hotels har åbnet sit første Scandic Go-hotel i Finland og følger op med endnu et i begyndelsen af juli. De to hoteller ligger i henholdsvis Turku og Oulu og bringer det samlede antal Scandic Go-hoteller op på ni.

Scandic Go blev lanceret i 2023 som koncernens koncept i economy-segmentet med fokus på moderne design, digitale løsninger og en høj grad af selvbetjening. Målgruppen er gæster, hvor hotelopholdet ikke er rejsens primære formål.

Ifølge Scandic ser koncernen fortsat betydelige vækstmuligheder for konceptet. Driftsdirektør Laura Tarkka peger på, at de to finske destinationer har potentiale som følge af stigende efterspørgsel efter både forretningsrejser, mødeaktivitet samt kultur- og naturoplevelser.

Læs hele historien på Standby

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind