Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I det nye regeringsgrundlag lægger regeringen op til flere initiativer, der skal begrænse ulovlig korttidsudlejning af helårsboliger til turister. Målet er blandt andet at komme de såkaldte skyggehoteller til livs, hvor boliger udlejes så systematisk, at det minder om almindelig hoteldrift.

HORESTA foreslår i den forbindelse etableringen af et nationalt register over personer, der udlejer boliger gennem Airbnb og andre digitale platforme. Ifølge HORESTAs administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, mangler myndighederne i dag et samlet overblik over, hvem der udlejer boliger, og hvor meget de udlejer.

Jeppe Møller-Herskind peger på, at de nuværende regler gør det vanskeligt at kontrollere, om grænsen på 70 dages udlejning af helårsboliger bliver overholdt. Han mener samtidig, at ulovlig udlejning skaber urimelig konkurrence for den professionelle hotelbranche.

HORESTA opfordrer desuden til, at EU’s Short-Term Rental-forordning implementeres i Danmark. Reglerne indebærer blandt andet registreringspligt for udlejere og øget datadeling mellem platforme og myndigheder for at styrke kontrollen med området.

Læs hele historien på Standby

Nyborg Strand gentager succesfuld inspirationsdag for elever

Efter 100 deltagere ved den første udgave gentager Nyborg Strand inspirationsdagen Fremtidens Fundament den 6. januar 2027. Arrangementet afholdes i samarbejde med HORESTA og coach Ulrik Lynge og er gratis for elever i hotel- og restaurationsbranchen.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Ny rapport afslører: Her går hotellerne glip af bookinger

Det er ikke nødvendigvis de hurtigste svar, der sikrer flest bookinger. En ny udenlandsk analyse af to millioner mails viser, at måden, hotellerne besvarer gæsternes henvendelser på, har stor betydning. Samtidig peger analysen på et stort uudnyttet potentiale i at følge op på gæster, der ikke vender tilbage.

Log ind