Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye tal fra Eurostat viser, at antallet af overnatninger via korttidsudlejningsplatforme steg med 9,8 pct. i første kvartal af 2026 sammenlignet med samme periode året før.

Siden 2019 er antallet af overnatninger via platformene vokset med mere end 75 pct., mens hotelbranchen er vokset med 23 pct. I 2025 blev der registreret over 2,3 mio. overnatninger via korttidsudlejningsplatforme i København.

HORESTAs administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, peger på, at udviklingen understreger behovet for hurtigst muligt at indføre en registreringsordning og implementere EU's regler om korttidsudlejning. HORESTA ønsker blandt andet løbende indberetning af udlejningsdage, bedre datadeling og mulighed for at blokere annoncer, når udlejningsloftet er overskredet.

HORESTA henviser desuden til, at Skattestyrelsen har konstateret fejl i skatteforholdene hos 98 pct. af de kontrollerede udlejere, hvilket ifølge brancheorganisationen understreger behovet for en mere effektiv kontrol.

Læs hele historien på Travel News

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

Log ind