Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter 17 år som køkkenchef på Søllerød Kro er Bocuse d'Or-vinder Brian Mark Hansen rykket til Cori Hornbæk Hotel. Her får han ansvaret for hotellets restaurant, hvor fokus bliver på à la carte-serveringer og en uformel atmosfære frem for lange signaturmenuer.

Ifølge Brian Mark Hansen skal gæsterne selv vælge, hvordan de vil spise, og restauranten skal give dem lyst til at komme igen. Ambitionen er fortsat et højt gastronomisk niveau, men med færre formelle rammer og større fokus på gæsternes ønsker.

Cori Hornbæk Hotel åbner i august og omfatter både hotel og restaurant. Hotellet er udviklet med henblik på at tiltrække gæster året rundt og skabe en destination, der rækker ud over sommersæsonen.

Læs hele historien på Børsen

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Go Hotels forfremmer ny hotelchef i Nordhavn

Go Hotels har overtaget driften af Go Hotel Nordø i København og udpeget en ny hotelchef gennem intern rekruttering. Udnævnelsen er en del af hotelkædens strategi om at udvikle egne medarbejdere til lederstillinger.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

Log ind