Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ny politisk aftale skal gøre op med ulovlig korttidsudlejning gennem platforme som Airbnb. Aftalen indeholder skærpede bødestraffe og bedre tilsynsmuligheder, men HORESTA kritiserer, at myndighederne fortsat mangler adgang til de nødvendige oplysninger for at kunne føre effektiv kontrol.

"Det er fint med større bøder, men hvad hjælper det, hvis man ikke ved, hvem der bryder reglerne, og hvornår det sker," udtaler administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind.

HORESTA efterlyser automatisk indberetning fra udlejningsplatformene og mulighed for samkøring af data, så myndighederne kan få overblik over, hvor ofte og hvor længe en bolig udlejes.

Dansk Erhverv bakker op om ønsket om registreringspligt, som skal sikre, at udlejere ikke blot kan skifte platform og undgå tilsyn.

Aftalen møder opbakning fra bl.a. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling, som lover konsekvent opfølgning lokalt. Hun kalder det en hån mod borgerne, når boliger fjernes fra markedet til fordel for korttidsudlejning.

Læs hele historien på Turisme24

Læs også mere hos Turisme.nu

Læs også mere hos Turistmonitor

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Log ind