Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den amerikanske forlystelseskæde Six Flags har nytårsaften åbnet en ny park i Qiddiya City, tæt på Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh. Parken markerer sig med verdens største rutsjebane, Falcons Flight, der strækker sig over fire kilometer, når en højde på næsten 195 meter og en topfart på 250 km/t.

Turen tager tre minutter fra start til slut. Det er dog ikke den eneste rekord i den nye park, som også rummer verdens højeste pendulforlystelse (Gyrospin), højeste tilt-rutsjebane (Iron Rattler), højeste fritstående shot tower (Sirocco Tower) og højeste inverterende rutsjebane (Spitfire).

Parken indeholder desuden 18 forlystelser målrettet familier og yngre gæster. Six Flags fremhæver beliggenheden mindre end en time fra Riyadh som en stor fordel og håber, at både saudiske og internationale gæster vil tage turen til Qiddiya City.

Med åbningen rykker Six Flags for alvor ind på det mellemøstlige marked med en park, der sætter nye teknologiske og arkitektoniske standarder for branchen.

Læs hele historien på Standby.dk

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind