Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA mener, at den nye lov om korttidsudlejning ikke adresserer de reelle udfordringer på området.

I et interview med P4 Syd udtaler direktør Jeppe Møller-Herskind, at aftalen ikke er tilstrækkelig til at få styr på den udbredte ulovlige udlejning, som fortsat skaber skæv konkurrence for hoteller og andre erhvervsdrivende i branchen.

Ifølge Jeppe Møller-Herskind er der brug for håndhævelse og kontrol, hvis lovgivningen skal have den ønskede effekt. Han understreger, at det kræver en konsekvent indsats at sikre, at reglerne bliver overholdt og at markedet fungerer efter fair konkurrenceparametre.

Hør indslaget på DR P4 Syd

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Log ind