Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter Ankestyrelsens afgørelse om ulovlig støtte til Arena Næstved har HORESTA sendt en opfordring til alle landets kommuner.

I brevet beder HORESTAs adm. direktør Jeppe Møller-Herskind kommunerne gennemgå støtten til selvejende institutioner og sikre, at der ikke drives kommerciel virksomhed for offentlige midler. Sagen fra Næstved drejede sig om blandt andet julefrokoster og events, som blev drevet i konkurrence med private aktører. HORESTA understreger, at formålet er at sikre lovlighed og tillid i erhvervsudviklingen lokalt.

Læs hele historien på Turistmonitor

Nyborg Strand gentager succesfuld inspirationsdag for elever

Efter 100 deltagere ved den første udgave gentager Nyborg Strand inspirationsdagen Fremtidens Fundament den 6. januar 2027. Arrangementet afholdes i samarbejde med HORESTA og coach Ulrik Lynge og er gratis for elever i hotel- og restaurationsbranchen.

Ny rapport afslører: Her går hotellerne glip af bookinger

Det er ikke nødvendigvis de hurtigste svar, der sikrer flest bookinger. En ny udenlandsk analyse af to millioner mails viser, at måden, hotellerne besvarer gæsternes henvendelser på, har stor betydning. Samtidig peger analysen på et stort uudnyttet potentiale i at følge op på gæster, der ikke vender tilbage.

Log ind