Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Da den danske milliardær og Flying Tiger-grundlægger Lennart Lajboschitz og hans kone Suz overtog Hotel Hornbækhus i 2018, var ambitionen klar: Det skulle ikke blot være et hotel, men et socialt samlingspunkt.

Efter en renovering til 30 mio. kr. har hotellet udviklet sig til et aktivt folkeligt mødested med daglige fællesspisninger, åbne aktiviteter og samtaler på tværs af alder, baggrund og nationalitet.

Lennart Lajboschitz fortæller, hvordan det netop er i det tilfældige møde, de små mirakler opstår – som da to kvinder fra hver sin verdensdel fandt et fælles bekendtskab over kartoflerne ved middagsbordet. Hotellet er en del af en større vision om at skabe sociale rum, som også tæller Kanalhuset i København og Folkehuset Hodda på Bornholm.

For Lajboschitz handler det om at skabe værdi gennem relationer – og gøre hotelophold til noget mere end bare service og senge.

Læs hele historien på Helsingør Dagblad

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind