Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ekstra Bladet kan dokumentere, at pornofilmer er blevet optaget på flere danske luksushoteller uden hotellerne vidende.

Optagelserne er blandt andet foregået på d’Angleterre, Phoenix Copenhagen og Hotel Royal i Aarhus, hvor hotellerne er blevet brugt og markedsført direkte i sexvideoindhold på sociale medier og betalingsplatforme.

Ifølge Horestas erhvervsjuridiske chef Kaare Friis Petersen kan det være i strid med markedsføringsloven at bruge hotellerne på den måde, da indholdsskaberne associerer deres eget kommercielle produkt med hotellets navn og kendetegn uden tilladelse.

Han understreger, at det ikke er noget, hotellerne ønsker at blive forbundet med.

En advokat med speciale i medieret vurderer samtidig, at kommerciel pornofilmproduktion ligger uden for den aftale, man som gæst har med et hotel, og at hotellerne formelt vil kunne anlægge sag. Sagen rejser ifølge eksperterne spørgsmål om både samtykke, varemærkebrug og grænserne for privat brug af hotelværelser.

Læs hele historien på Ekstra Bladet

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Turistskatten er foreløbig lagt på hylden

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder ingen turistskat på overnatninger i København og Aarhus. Det vækker glæde hos HORESTA, som nu vil arbejde for, at en foreslået krydstogtafgift friholder de gæster, der begynder eller afslutter deres krydstogt i Danmark.

Log ind