Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Miljøminister Magnus Heunickes tilkendegivelse om at arbejde for større ensretning af affaldssorteringen på tværs af kommunegrænserne bliver positivt modtaget i HORESTA.
Ifølge politisk chef i HORESTA, Maria Olafsson, er der ikke plads til 98 forskellige fortolkninger af reglerne. Kritikken kommer efter sager om uens praksis og gebyrer, blandt andet en regning på 27.492 kr. til en fastfoodrestaurant efter et kommunalt affaldstilsyn.
Problemet rammer især kæderestauranter, som driver ens koncepter nationalt, men mødes af forskellige krav afhængigt af kommune. Maria Olafsson understreger, at branchen gerne vil tage ansvar for kildesortering, men at uens fortolkninger skaber usikkerhed.
HORESTA peger også på den fulde brugerfinansiering af affaldstilsynet som en udfordring, da dialog i nogle kommuner udløser betaling fra første minut. Ifølge Maria Olafsson bør virksomheder kunne søge vejledning uden regning. HORESTA følger sagen tæt og efterlyser forudsigelige rammer.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Færøerne bliver værtsland for Michelin-uddelinger i 2027
13-11-2026
-
Park Lane Copenhagen får ny CEO
13-11-2026
-
The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.
13-11-2026
-
Amerikanske julebookinger stiger markant i København
13-11-2026
-
DKBS: Flere mødesteder melder om voksende ordrebøger
13-11-2026
-
HORESTA kritiserer nyt potentielt tillæg på lufthavnstransport
13-11-2026
-
HORESTA-formand om DE-integration: Medlemmerne skal mærke værdien
13-11-2026
-
Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser
13-11-2026