Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel des Nordens i Harrislee nær Flensborg er kommet i økonomiske vanskeligheder som følge af stigende udgifter.

Hotellet, der har 127 værelser samt spa- og wellnessfaciliteter, ejes af Revo Hospitality Group, som nu gennemfører en kontrolleret konkurs og efterfølgende rekonstruktion. Ifølge presseansvarlig Jochen Mignat fra GT Restructuring fortsætter driften uændret, og alle medarbejdere er fortsat ansat.

Medarbejderne modtager insolvensløn frem mod sommer, hvor den økonomiske sanering forventes afsluttet. Revo Hospitality Group oplyser, at hotellet fortsat kan bookes, og at gæster ikke vil opleve ændringer i opholdet.

Læs hele historien på Turistmonitor

Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse

Radisson Blu Limfjord Hotel kan udvide med cirka 46 værelser og tre ekstra etager efter en beslutning i Aalborg Byråd. Målet er at løfte hotellet fra fire til fem stjerner, men projektet har mødt modstand fra naboer og Aalborg Stift.

BWH Hotels skifter navn til WorldHotels

Hotelkoncernen BWH Hotels samler mere end 4.000 hoteller i over 100 lande under navnet WorldHotels. Navneskiftet skal øge synligheden af koncernens 18 brands og styrke hotejernes internationale vækstmuligheder.

Log ind