Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hostrups Hotel i Tønder er pr. 31. december 2025 overtaget af Nico Wendicke, der siden sommeren 2021 har haft forpagtningen og stået for den daglige drift.

Hotellet blev i 2018 købt af Lars Svensen og Kirsten Svensen efter konkurs og gennemgik herefter en omfattende og prisbelønnet renovering, hvor der blev investeret omkring 14,5 mio. kr. Ifølge tinglysningen er hotellet nu solgt for 12 mio. kr.

Hotellet rummer 25 værelser, to restauranter, bar, udeservering og festsal med plads til 140 personer. Lars Svensen oplyser, at projektet fra begyndelsen ikke var drevet af økonomisk gevinst, og at salget sker med tab. Nico Wendicke fortsætter driften med samme profil som hidtil.

Læs hele historien på JydskeVestkysten

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal

Scandic Hotels Group har øget både omsætning og resultat i tredje kvartal 2026. Hotelkoncernen oplever fremgang i Danmark, mens højere belægning og omsætning pr. værelse bidrager til væksten på koncernniveau.

Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026

Danhostel Rønde har modtaget prisen som Årets Vært 2026 på kædens landsmøde den 1. november. Prisen gives for personlig service, nye initiativer og gæsteoplevelser, der afspejler sig i høje vurderinger fra gæsterne.

Log ind