Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Minister for by, land og transport samt turisme, Signe Munk, har i et svar til Erhvervs og Digitaliseringsudvalget slået fast, at regeringen vil videreføre arbejdet med den nationale strategi for dansk turisme fra 2024.

Samtidig oplyser ministeren, at de resterende midler fra turismereserven i 2026 forventes udmøntet gennem et aktstykke i efteråret. Midlerne for 2027 og 2028 vil blive udmøntet, når der er hjemmel til det på bevillingslovene. Ministerens svar angiver dog ikke konkret, hvordan de resterende midler skal fordeles.

Turismereserven vigtig, fordi den kan understøtte strategiske indsatser på tværs af turismen og bidrage til det videre arbejde med danske styrkepositioner.

Læs hele historien hos Turistmonitor

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme

Danmark har langt færre autocampere pr. indbygger end nabolandene. Camping Outdoor Danmark peger på høje afgifter som en væsentlig årsag og mener, at lavere afgifter kan skabe øget turismeomsætning i landdistrikterne.

Log ind