Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Siden åbningen 9. maj har mere end 60 værker af Pablo Picasso været vist på Kunsten i Aalborg. I juli havde museet 22.500 besøgende, og alene i uge 30 nåede entréindtægterne over 400.000 kr. Samlet er både årets besøgstal og billetindtægter mere end fordoblet sammenlignet med tidligere på året.

Museet vurderer, at en stor del af de ekstra besøgende er udenlandske turister og gæster, som normalt ikke lægger vejen forbi Kunsten. Det er anden gang, museet satser på en større Picasso udstilling. Også udstillingen Picasso og Norden i 2003 var med til at løfte besøgstallet.

Museumsdirektør Lasse Andersson peger på, at udstillingen også skal styrke museets synlighed i byen og regionen. Late Picasso kan opleves på Kunsten frem til 6. september.

Læs hele historien på Turistmonitor

Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat

Fra januar 2027 kan turister i tre norske kommuner blive mødt af en ekstra afgift på 3 pct. af overnatningsprisen. Ordningen skal bidrage til at håndtere presset fra turismen, og flere kommuner har allerede søgt om at indføre samme afgift.

Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum

Ringsted Museum og Arkiv har modtaget en arv på 8,8 mio. kr. fra en dansk kvinde, der døde i USA sidste år. Pengene er ikke øremærket bestemte formål, men skal bruges på projekter med tilknytning til Ringsted.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind