Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Debatten om turister på cykelstierne i København er taget til hen over sommeren. Kritikken går blandt andet på udenlandske gæster, som færdes på lejede elcykler uden tilstrækkeligt kendskab til de danske færdselsregler.

Derfor foreslår overborgmester Sisse Marie Welling bl.a. nu, at turister skal gennemføre en form for cykelkørekort, før de kan låse en udlejningscykel op. Hun ønsker samtidig færre elcykler i bybilledet og har foreslået obligatoriske farvede cykelhjelme til turister.

Der har også været forslag om at begrænse guidede cykelture i større grupper. Torsdag mødes politikere på Københavns Rådhus med repræsentanter fra turisterhvervet for at drøfte mulige løsninger.

Læs hele historien hos Turistmonitor

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme

Danmark har langt færre autocampere pr. indbygger end nabolandene. Camping Outdoor Danmark peger på høje afgifter som en væsentlig årsag og mener, at lavere afgifter kan skabe øget turismeomsætning i landdistrikterne.

Log ind