Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotelejer Anemette Bühlmann er trådt ind i bestyrelsen for Arena Næstved. Hun ejer Bühlmann Hotels sammen med Danni Bühlmann og er valgt for en periode på tre år.

Anemette Bühlmann peger på Næstved som en by med vækstpotentiale og ser Arena Næstved som et oplevelsescentrum med mulighed for yderligere udvikling. Bestyrelsesformand Pia Allerslev fremhæver Anemette Bühlmanns erfaring inden for turisme, vækst og oplevelser.

Bühlmann Hotels er samtidig valgt som operatør på et nyt hotel i Rådmandshaven i Næstved. Hotellet får 118 værelser og forventes at åbne i 2028. Koncernen driver i dag otte hoteller og har desuden designhotellet The Station på vej i Odense med forventet åbning i 2027.

Læs hele historien på Turistmonitor

Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn

Et nyt hotel med mindst 360 enheder ventes at åbne i Københavns Nordhavn i slutningen af 2029. Bühlmann Hotels har udviklet konceptet og skal stå for driften, mens AKF og PensionDanmark står bag byggeriet.

Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen

Robert Thomsen overtager 1. november posten som administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group efter Dorte Krak. Den hidtidige topchef fortsætter som arbejdende næstformand med ansvar for blandt andet ejendomsudvikling og strategiske samarbejder.

Log ind