Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det gode sommervejr har været med til at holde flere danskere hjemme i ferien. Samtidig har geopolitisk uro og hedebølger i udlandet fået flere til at søge mod ferieoplevelser under mere hjemlige himmelstrøg.

Det var blandt pointerne fra Maria Christensen, regionsformand for HORESTA i Region Nordjylland, der forleden medvirkede i et indslag i nyhederne på TV2 Nord om turismen denne højsæson.

Se hele indslaget på TV2 Nord

Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat

Fra januar 2027 kan turister i tre norske kommuner blive mødt af en ekstra afgift på 3 pct. af overnatningsprisen. Ordningen skal bidrage til at håndtere presset fra turismen, og flere kommuner har allerede søgt om at indføre samme afgift.

Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum

Ringsted Museum og Arkiv har modtaget en arv på 8,8 mio. kr. fra en dansk kvinde, der døde i USA sidste år. Pengene er ikke øremærket bestemte formål, men skal bruges på projekter med tilknytning til Ringsted.

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

Log ind