Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Maria Bundgaard Christensen, der siden 1. juli 2025 har været direktør for Ruths Hotel i Skagen, er valgt som ny regionsformand for HORESTA i Region Nordjylland. Hun skal dermed repræsentere både hotellet og øvrige medlemsvirksomheder i området.

Ifølge Maria Bundgaard Christensen bliver en central opgave at samle branchen og styrke samarbejdet på tværs af hoteller, restauranter og turismeaktører.

Hun fremhæver, at fælles dialog og relationer kan bidrage til at styrke arbejdsgiverrollen i regionen. Maria Bundgaard Christensen har en international karriere bag sig med erfaring fra blandt andet Spanien og Den Dominikanske Republik og har tidligere været hotelchef på Hotel Randers.

Et særligt fokus bliver at udvikle skuldersæsonen, hvor hun ser potentiale for at tiltrække flere gæster uden for sommerperioden gennem øget samarbejde i regionen. Samtidig er Jane Andersen fra HimmerLand Resort valgt som næstformand.

Læs hele historien på Turisme24

Nyt luksusresort i Tisvildeleje rykker et skridt nærmere

Gribskov Kommune har sat gang i planarbejdet for en omfattende udvikling af Sankt Helene i Tisvildeleje. Projektet omfatter omkring 300 hotelværelser og ferieenheder med cirka 1.000 sengepladser samt restaurant, spa, wellness og konferencefaciliteter.

Ny direktør til AC Hotel Bella Sky Copenhagen

Teit Meier Hansen tiltræder 10. september som General Manager for AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Han kommer med mere end 20 års erfaring fra hotel og hospitalitybranchen og får ansvaret for et af Bellagroups tre københavnske hoteller.

Log ind