Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danske kokke- og tjenerelever markerede sig ved de nordiske mesterskaber i Sverige, hvor Danmark vandt guld og sølv. Magnus Ravnbo fra Restaurant Lieffroy i Nyborg og Cecilie Gade fra Restaurant Treetop i Vejle sikrede guldet i kokkedisciplinen, mens Mathilde Førster og Kasper Thise Larsen fra College360 i Silkeborg tog sølv blandt tjenereleverne.

Deltagerne konkurrerede i makkerpar og blev vurderet på både håndværk, kreativitet og service. Temaet var “Future Hospitality”, hvor kokkeeleverne skulle fortolke klassiske retter og arbejde med en hemmelig råvarekurv, mens tjenereleverne blev testet i blandt andet vinpræsentation og gæstebetjening.

Resultatet kommer kort efter, at Magnus Ravnbo og Cecilie Gade vandt DM for kokkeelever, hvor Magnus Ravnbo også modtog en særpris for hygiejne og orden.

Ifølge Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i Horesta, vidner resultaterne om et højt fagligt niveau blandt danske elever i en konkurrence med stærke nordiske deltagere.

Læs hele historien på Fyens Stiftstidende

Læs også mere hos FødevareFokus

 

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Log ind